Nordsjællands ungdomskor
Korundervisning til drenge og piger, der har lyst til at udvikle deres sangstemmer og have et fællesskab med andre unge, der også elsker musik og sang.
Nordsjællands Ungdomskor er et tilbud for piger og drenge fra 6. - 9. klasse, der ønsker at lære at optræde, synge i kor og få lov til at udvikle deres stemmer som korsangere, men bestemt også som solister.
Koret vokser i øjeblikket, så nu er vi 35 sangere i Ungdomskoret, som har mange sjove opgaver. Fx synger koret ofte sammen med Fredensborg Slotskirkes Pigekor ved gudstjenester og koncerter i Fredensborg Provstis kirker, men koret kan også bookes til at optræder også selv.
For at synge i Nordsjællands Ungdomskor skal man bestå en optagelsesprøve, og det forventes, at man som udgangspunkt kan deltage i alle korprøver, ekstra øvedage og koncerter.
Praktiske informationer
Korleder: Cille Buch
Øvedag: Tirsdage kl. 16:30–18:15
Kontakt for optagelse: fredensborgkor@hotmail.com
Tilmelding og yderligere information finder du på Provstiets hjemmeside.
Om Nordsjællands Korskole
Nordsjællands Korskole er et samarbejde mellem følgende syv sogne fra Fredensborg Provsti: Asminderød, Grønholt, Karlebo, Kokkedal, Humlebæk, Hørsholm og Rungsted.
Korskolen tilbyder alle børn i Nordsjælland fra 5 år og opefter den allerbedste sangundervisning og har i øjeblikket ca. 150 børn og unge, som hver uge fra august til juni måned mødes til korsang. Erfarne korledere skaber et rytmisk, vokalmæssigt og musikalsk samvær med klassisk og moderne repertoire.
Der bliver lagt vægt på at skabe dygtige kor, men også at finde og motivere sangtalenterne, ligesom vi har stor fokus på at bygge bro mellem de forskellige kor, så det bliver let at rykke op i næste kor.
Ønsker du at vide mere om Nordsjællands Korskole eller om de enkelte kor, kan du finde alle informationer samt tilmeldingsblanketter ved at besøge Provstiets hjemmeside.