Fællesspisning
Fællesspisning er for alle - børn og familier, voksne, unge, ældre.
I Fredensborgkirkerne har vi fællesspisning i forbindelse med flere af vores arrangementer og gudstjenester. Vi spiser ofte ved børnegudstjenester, i påsken og til jul. Menuen varierer fra den klassiske spaghetti med kødsovs til påskemiddag med lam.
Vores ønske er, at fællesspisningen kan give et fælles frirum, hvor du får mulighed for et uformelt møde med dem, du allerede kender, og også dem, du ikke har talt med endnu.
Alle er velkommen – også dig, der ikke kommer så ofte i kirken.
I kalenderen Det Sker kan du holde dig opdateret på hvornår vi næste gang mødes til fællesspisning.