Højskolelørdag om Grundtvig

Højskolelørdag om Grundtvig

Højskolelørdag om Grundtvig

Lørdag 28. september 2024, kl. 09:30
Asminderød Sognegård: Store Sal, Asminderødgade 48, 3480 Fredensborg
100 kr./pers.


Velkommen til højskolelørdag lørdag d. 28. september kl. 9.30 – 15.30 i Asminderød Sognegård, Asminderødgade 48. 

Grundtvig

Inspireret af N.F.S. Grundtvig fik vi højskolebevægelsen, for lyset skulle være for alle – ikke blot de lærde. Og skolen skulle være for livet.

Fra Grundtvig kom sætninger som: Menneske først og kristen så. Og fra ham kom den store tradition for frihed i ånds- og trosspørgsmål, som stadig præger os: Frihed for Loke såvel som for Thor.

Kan en enkeltperson fra 1800-tallet være nøglen til at forstå det danske samfund? Selvfølgelig ikke! Alligevel er N.F.S. Grundtvig (1783-1872) umulig at komme uden om, hvis man vil forstå baggrunden for nutidens folkestyre, folkeskole, folkekirke og folkeoplysningstradition. For slet ikke at tale om frihedsrettighederne, frisindet, friskolen og fællessangen. Men hvordan kan man få greb om hans omfattende værk og tænkning?

Fredensborgkirkerne inviterer til højskolelørdag med to foredrag om digterpræsten. Undervejs tid til samtale og spørgsmål – og selvfølgelig også lidt godt til ganen: morgenkaffe & frokost.


Program

9.30 – 10.00:     Velkomst og morgenmad

10.00 – 11.30:   Foredrag ved Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet

12.00 – 14.00:   Frokost

14.00 – 15.30:   Foredrag ved Sørine Gotfredsen, præst og debattør


Tilmelding og betaling

Udsolgt!

Billetter koster 100 kroner pr. pers. og tilmelding er nødvendig.

Adgangsbillet medbringes på dagen. Adgang til salen: først fra 9.15.

Kort om dagens foredragsholdere

Ingrid Ank 

Teolog og leder af Grundtvig-Akademiet. Redaktør af Grundtvigsk Tidende.

Med dette introducerende foredrag tegner hun de store linjer op – både i forhold til Grundtvig selv og i forhold til hans samtid.

Sørine Gotfredsen 



Præst, journalist, forfatter, debattør og anmelder. Har blandt andet skrevet bøger om Biblen og Søren Kierkegaard. I 2023 udkom bogen ’Livskraft – en personlig fortælling om Grundtvig og Kim Larsen’.

Du vil måske også kunne lide...