Højskoleaftener efteråret 2019

Højskoleaftener er et forum for store eksistentielle hverdagsspørgsmål. Formen kan variere, men den vil altid rumme plads for deltagernes egne overvejelser og spørgsmål. 

Temaet i efterårssæsonen 2019 er Grønland. Grønland er mange ting og meget i vælten i disse år. I efteråret stiller vi derfor skarpt på Grønland, og belyser landet ud fra 3 vinkler: En storpolitisk/miljømæssig vinkel, en identitetsmæssig vinkel og en etnisk/historisk vinkel. Højskoleaftenerne vil som altid bestå af kvalificerede oplæg fra fagpersoner, hvorefter der er mulighed for spørgsmål og dialog.

Datoen for det første foredrag er nu fastlagt og fremgår af kalenderen nedenfor. Denne aften har vi inviteret journalist og mangeårig grønlandskender Martin Breum til at holde foredraget med titlen "Grønland og Danmark på den storpolitiske scene", hvor han vil indplacere Rigsfællesskabet i dets geopolitiske nutidige ramme.

Der er gratis adgang til foredragene, som foregår i Asminderød Sognegård fra kl. 19.00 med servering af ost og vin undervejs.

Vel mødt!

Højskoleaftener efterår 2019

19
SEP

Højskoleaften med Martin Breum

Dato: 
Torsdag d. 19. september 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Asminderød Sognegård
Ophavsret: