Gospelkor

Siden 2016 har My Merry Monday Choir (MMMC) haft Asminderød kirkes sognegård som fast base. Det betyder, at Fredensborgs borgere har nemmere adgang til et af Nordsjællands bedste gospelkor. 

MMMC er et meget velfungerende gospelkor, der ledes af Helene Dahl, som også har stået for vores gospelarrangementer tidligere. Yderligere information om koret kan fås ved at følge dette link  http://www.mmmc.dk/

Koret øver mandag aften. Er du interesseret i at synge gospel og være en del af dette fantasiske fællesskab, skal du kontakte koret for nærmere information, da koret er en selvstændig forening. Så ønsker du at synge med i gospelkoret, skal du tilmelde dig denne forening og betale via denne. 

Koret er for alle voksne, både mænd og kvinder, som har mod på at prøve kræfter med denne livsglade og populære genre, og ifølge Helene Dahl kan alle synge gospel, så du behøver ikke at have sunget før eller at kunne læse noder. 

Koret ledes af Helene Dahl, og sammen med sin pianist Thomas Hansen står hun i spidsen for de ugentlige korprøver i Asminderød Sognegård hver mandag aften i tidsrummet kl. 19.30 – 21.45. 

Helene Dahl

 

 

Helene er en af landets dygtigste kordirigenter indenfor gospel, hun er uddannet sanger, kordirigent og ensembleleder fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og har gennem de sidste 15 år dirigeret, sunget og arbejdet med flere af de bedste gospelkor i Danmark samt afholdt et utal af gospel workshops i virksomheder rundt omkring i Danmark. 

Koret er som nævnt åbent for alle der ønsker at blive bedre til at synge, og som vil opleve den smittende glæde og energi man får sammen med andre i den rytmiske korsang. At koret flyttede  lokalitet i 2016 nød stor forhåndsinteresse i Fredensborg, og allerede før koret for alvor kom i gang i Asminderød, havde flere lokale borgere meldt sig til. 

Koret består i dag af 50 medlemmer blandet mænd og kvinder, som kommer fra store dele af Nordsjælland.

Du kan også læse mere om koret og dets aktiviteter på www.mmmc.dk

Som medlem betales et halvårligt kontingent på kr. 1000,- som dækker udgifterne til undervisning og pianist. Du kan kontakte koret på gospel@mmmc.dk for tilmelding og yderligere information.