Fredensborg Slotskirkes Pigekor

Fredensborg Slotskirkes Pigekor hører til blandt landets bedste. Vi leverer ren englelyd til gudstjenester, højmesser, barnedåb og vielser i Fredensborg Provsti. Derudover synger de i alt 22 piger i alderen 14 – 20 år for Kongehuset ved særlige lejligheder. Pigekorets protektor er H.K.H Prinsesse Benedikte.

Vores repertoire spænder vidt mellem klassisk kirkelig og verdslig musik. Pigekoret medvirker ved alle højmesser i Slotskirken og Asminderød Kirke. 

Fredensborg Slotskirkes Pigekor har i løbet af de sidste 5 år opnået et fornemt niveau og vi kan sikre en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. Hele eller dele af Pigekoret kan bookes til private arrangementer.
Her kommer vi tæt på publikum, og det går helt ind i hjertet, når vi flerstemmigt begiver os ud i sange, viser og ballader, som alle kender. 

Her synger Pigekoret om søndagen

Menigheden kan regne med, at vores ensemble-sangere (5 – 7 af de bedste kormedlemmer) stiller op hver søndag morgen til højmesserne i Asminderød Kirke.

Når der er højmesse i Fredensborg Slotskirke - ca. 1 gang om måneden – er hele koret med dirigent repræsenteret, og her vil koret oftest optræde med én eller to ekstra af årstidens salmer.

Der er få søn- og helligdage på et kalenderår, hvor Pigekoret ikke synger i hhv. Fredensborg Slotskirke eller Asminderød Kirke. Vi gør meget ud af at sikre, at specielt de vigtige helligdage som Allerhelgen, Påske, Pinse og Julen bliver en fin musikalsk oplevelse også.

Arbejde og fritid smelter sammen

Fredensborg Slotskirkes Pigekor er en helt almindelig arbejdsplads. Vi får løn for vores medvirken i højmesser og til koncerter. Det betyder, at vi er på arbejde, når ”kirken har åbent”, dvs. søndag morgen og på helligdage. Heldigvis har vi delt koret op i mindre hold, således at vi skiftes til at stå tidligt op om søndagen. 

 

 

"Ja, vi tjener lidt lommepenge, men det vigtigste er, at musik er en del af min hverdag, at jeg er med til at skabe gode oplevelser og allerbedst ... at få venner for livet."

 

 

 

Vores dirigent betragter deltagelse i koret på fuld højde med, at man er på udvalgt hold indenfor fx en elitesportsgren, så udover prøver og koncerter skal man være forberedt på at øve hjemme. Det er rart at komme et sted, hvor man kan mærke, at alle møder forberedte til prøverne.

Selvom det at synge i Pigekoret er et lønnet arbejde, er der ingen tvivl om, at vi også ser Pigekoret som et sted, hvor vi får lov til at udleve vores musikalske ambitioner. Mange af os spiller et instrument ved siden af. Det hjælper, når vi skal læse noder under prøverne. Så musikken ligger dybt i mange af os. 

Du kan læse mere og følge os på facebook!

 

SE OGSÅ:        LEDELSE        OPTAGELSE        KORLIVET        BOOKING        KONTAKT         IN ENGLISH

Månedens salme

Månedens salme synges af Fredensborg Slotskirkes Pigekor
Dirigent // Cille Buch
Organist // Else-Marie Kristoffersen

Det er i dag et vejr

Tekst: Ludvig Holstein, tekst

Melodi: Poul Schierbeck

Arrangement: Michael Bojesen

Det er i dag et vejr

Tekst: Ludvig Holstein, tekst

Melodi: Poul Schierbeck

Arrangement: Michael Bojesen

Det er i dag et vejr

Tekst: Ludvig Holstein, tekst

Melodi: Poul Schierbeck

Arrangement: Michael Bojesen

Det er i dag et vejr
Tekst // Ludvig Holstein
Melodi // Poul Schierbeck
Arrangement // Michael Bojesen

 

Ophavsret: